Velkommen til Speciallæge Klinikken Privathospitalet Hunderup
Gå til vores hovedside

Privathospitalet Hunderup tilbyder behandling indefor specialerne:
plastikkirurgi, gynækologi, brystkirurgi, håndkirurgi, ortopædkirurgi, og øre- næse- halskirurgi.

Privathospitalet Hunderup har til huse i en smuk gammel bygning fra år 1918, der er beliggende i det hyggelige Hunderup kvarter i Odense. Ejendommen er en af Odenses bevaringsværdige bygninger, som er prisbelønnet p.g.a. den nænsomme renovering.

Hospitalet fremstår i dag med alle moderne faciliteter. På Privathospitalet Hunderup er det udelukkende speciallæger og specialsygeplejersker, der varetager undersøgelse, behandling og pleje.

Personale
Ann Udesen, Dorte Gad, John Jacobsen, Niels Kryger Baggersen, Kirsten Neckelmann, Søren Larsen og Palle Bo Hansen.

Se alt på vores hovedside


Stritører – aureas alatae
Stritøre er en medfødt misdannelse af brusken i øret. Folden i ørebrusken er ofte ufuldstændig eller ”ørekoppen” er for stor, det kan også være en kombination af begge dele. Stritøre er ofte dobbeltsidig, men kan også være ensidig. Der er varierende grader af stritøre, og ofte er det både fysisk og psykisk generende for patienten.

Før operationen
Ved forundersøgelsen vil du blive informeret om operationen, og du vil få foretaget en kort helbredsgennemgang.

Operationen
Operationen foregår ambulant og som oftest i lokal bedøvelse. Selve indgrebet tager ca. 1 time. Ved selve operationen fjernes der en bræmme hud på ørets bagside, ørebrusken ”raspes” så den bliver blød og kan foldes på plads, evt. skal der også foretages en formindskelse af ”øreskålen”. Ørebrusken holdes på plads med tråde i dybden. Huden lukkes derefter med tråd der forsvinder af sig selv. Der anlægges en forbinding der holder ørerne ind til hovedet. Forbindingen skal du have på en uge døgnet rundt.

Efter operationen
Det er vigtigt at du holder dig i ro de første par dage efter operationen for at undgå blødning. Ved smerter kan der anvendes tbl. Paracetamol. Du skal komme til kontrol 7 dage efter operationen. Forbindingen fjernes. Du skal dog stadig anvende forbinding om natten endnu 7 dage.

Komplikationer
Som ved alle operationer er der en lille risiko for blødning og infektion. Disse komplikationer kan behandles. Der er stor forskel på hvordan personer danner ar, og hos nogle kan fremkomme et synligt ar bag på øret.

Gå til vores hovedside


Brystforstørrende operation
Der kan være mange årsager til at en kvinde på et tidspunkt i sit liv ønsker en brystforstørrende operation. Nogle kvinde føler, at brystet er for lille p.g.a. manglende udvikling af kirtelvævet. Andre oplever, at brystet er mindsket efter amning eller som følge af almindelig aldring. Brystforstørrende operationer er et af de mest almindelige kosmetiske indgreb i Danmark.

Før operationen
Ved forundersøgelsen vil du blive informeret om fordele og ulemper ved operationen samt få foretaget en kort helbredsgennemgang.
I samråd med plastikkirurgen besluttes hvilken størrelse implantat, der skal anvendes.

Hvilken størrelse og type implantat?
Størrelsen af implantatet aftales ved forundersøgelsen. Ved hjælp af prøveproteser er det muligt, at finde frem til den rigtige størrelse. Der er en øvre grænse for hvor store implantater der kan vælges, det afhænger bl.a. af patientens størrelse og den mængde hud og kirtelvæve, der er svarende til brystet.
Der anvendes forskellige typer af implantater. Implantaterne kan være runde eller dråbe formet, og indeholde enten silikone eller saltvand. Silikone implantater har været anvendt i mange år, og fordelen ved disse er at proteserne holderen pæn form og er særdeles holdbare. Videnskabelige undersøgelser har vist, at silikone implantater ikke øger risikoen for kræft- eller bindevævssygdomme. Kvinder med kendt bindevævssygdom bør dog ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinier ikke have implanteret silikone proteser, men kan i stedet for vælge saltvandsproteser. Saltvandsproteser giver ikke samme naturlige resultat og føles hårde. Desuden har protesen tendens til at folde, hvilket kan mærkes og ses. Saltvandsprotesen er knap så holdbar og punktere den, bliver brystet fladt.
Der anvendes på Privat hospitalet Hunderup implantater af høj kvalitet af mærkerne Eurosilicone og Mentor. Alle implantater skal skiftes efter 10-15 år.
Patientinfo.pdf

Implantatets placering
Implantatet kan placeres under brystkirtlen eller under brystmusklen. Placering unde brystkirtlen er velegnet til kvinder med slappe bryster, idet det løfter og udspænder brystet. Placering under bryst musklen er især velegnet til tynde kvinder, idet proteseovergangen bliver mindre synlig. Hos unge, slanke kvinder er dette standard-metoden. Hos nogle kvinder hvor brystet er slapt og hænger, kan det være nødvendigt med et samtidigt løft af brystvævet, herved kommer der et ar omkring brystvorten og ankerformet ned under brystet (som ved brystreducerende operation).

Operationen
Når du skal i fuld narkose, er det vigtigt, at du er fastende. Dette indebærer at du må spise fast føde og drikke mælkeholdige væsker indtil 6 timer før mødetidspunktet. Du må drikke vand, saft, juice samt kaffe eller te uden mælk/ fløde, indtil 2 timer før mødetidspunktet. Under faste perioden må du ikke ryge.
Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du vil inden operationen komme til at tale med anæstesilægen. I forbindelse med operationen vil du få lagt en kanyle i en blodåre på håndryggen og vil du få antibiotika (Zinacef®) igennem kanylen for at forebygge infektion.
Umiddelbart inden operationen tages der et klinisk foto, og plastikkirurgen tegner på dig for at markere, hvor operationssnittet skal lægges. Operations arret er ca. 5 cm langt og ligger i furen under brystet. Under operation laves der en lomme enten bag brystkirtlen eller bag brystmusklen alt efter hvad der er aftalt. Protesen placeres og sårene lukkes. Operationen varer ca. 1 time, og du skal være indlagt ca. 1 døgn.

Efter operationen
Efter operationen skal du bære en god støttende sports bh, som skal medbringes. For at opnå det pæneste resultat, skal bh`en anvendes både dag og nat de efterfølgende 2 måneder.
Efter operationen kan du have nogle smerter, du vil få smertestillende medicin under indlæggelsen. Efter udskrivelsen er det ofte tilstrækkeligt med paracetamol (fx Panodil, Pinex eller Pamol) 1g x 3-4.
Du vil blive udskrevet næste dag efter morgenstuegang. Operationen kræver afhentning, og du bør have en voksen hos dig det første døgn. Ofte er det nødvendigt at få hjælp til at komme i og ud af sengen de første par dage.
For at undgå blødning bør du holde dig i ro de første 2-3 dage. Du må dog gerne taget et let brusebad på 2. dagen. Du bør undlade at dyrke sport de første 3-4 uger. Du skal du regne med at være sygemeldt i 1-2 uger, lidt afhængig af hvilket job du har. Trådene fjernes efter ca. 2-3 uger hos plastikkirurgen.
Det anbefales, at du bruger små plastre (Micropore plaster fra 3M) på arrene i 3 måneder, da det giver pænere ar.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle mennesker heler lige pænt. Hvis du har skæmmende ar efter tidligere operationer, er din risiko for at få mindre pæne ar øget. Arrene kan klø og blive tykke og røde, men dette vil gradvist aftage i løbet af måneder, og først efter 1-års tid kan man endeligt vurdere arrene. Det første års tid, bør du undgå sol og solarium på arrene.
Der kan være svært at få lavet en mammografi (røntgenundersøgelse af brysterne), men i stedet for kan der laves en ultralydsundersøgelse eller MR skanning af brysterne.

Komplikationer
Blødning i operationsområdet kan forekomme og viser sig ved, at brystet vokser, og bliver ømt og spændt. Infektion er sjældent, det viser sig oftest efter 3-5 dage ved feber samt rødme, hævelse og smerter i operationssåret. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne ekspanderen/protesen, og man skal herefter vente 3-6 måneder, før en ny ekspander/protese kan implanteres. Hvis der optræder tegn på blødning eller infektion, skal du henvende dig til Privathospitalet Hunderup eller til vagtlægen.
Der kan komme nedsat følsomhed af brystvorten og af huden omkring arrene. Oftest er det forbigående, i sjældne tilfælde kan der forekomme total følelsesløshed i brystvorten.
Kroppen vil opfatte implantatet som et fremmedlegeme og forsøge at afgrænse det med bindevæv/arvæv, hvilket medfører, at der kommer en tynd kapsel rundt om implantatet. Nogle få procent af patienterne får kapsel skrumpning, brystet bliver hårdt, rykker opad og kan gøre ondt. Man kender ikke årsagen til kapselskrumpningen og har ikke mulighed for at forebygge tilstanden. Risikoen for kapselskrumpningen er ikke afhængig at typen af implantatet. Opstår kapselskrumpning kan den behandles, men det vil være nødvendigt med en ny operation, hvor kapslen spaltes.
Man kan amme, selvom man har fået indlagt implantater. Brysterne kan ændre form efter amning, og det kan blive nødvendigt at foretage en korrigerende operation eller brystløft.

Gå til vores hovedside


Brystreducerende operation
Kvinder med store, tunge og evt. hængende bryster kan hjælpes med en brystreduktion. Brysterne kan reduceres i størrelse eller blot løftes. Store bryster kan give både fysiske og psykiske gener. De fysiske gener kan bl.a. være rygsmerter, nakke problemer evt. hovedpine, dybe Bh furer på skulderne, dårlig holdning og problemer i forbindelse med udøvelse af sport.

Før operation
Ved forundersøgelsen vil du blive informeret om fordele og ulemper ved operationen samt få foretaget en kort helbredsgennemgang.
I samråd med plastikkirurgen besluttes det, hvor meget brystet skal løftes, og hvor meget væv der ca. skal fjernes. Der aftales hvor arrene skal placeres. Skal der kun foretages et meget lille løft, kan der anvendes en metode der kun giver ar omkring brystvorten. Hos de fleste patienter er det nødvendigt at anvende en metode der giver ar omkring brystvorten, lodret ned til under brystet, samt under brystet (ankerformet ar).
Hvis du er over 30 år anbefales det, at du via egen læge får lavet en mammografi forud for operationen.
Operationen foregår som oftest i fuld bedøvelse, og du vil inden operationen komme til at tale med anæstesilægen. Operationen kræver indlæggelse 1 døgn.

Når du skal i fuld narkose, er det vigtigt, at du er fastende. Dette indebærer at du må spise fast føde og drikke mælkeholdige væsker indtil 6 timer før mødetidspunktet. Du må drikke vand, saft, juice samt kaffe eller te uden mælk/ fløde, indtil 2 timer før mødetidspunktet. I fasteperioden må du ikke ryge.
Operationen kræver afhentning, og du bør have en voksen hos dig det første døgn. Ofte er det nødvendigt at få hjælp til at komme i og ud af sengen de første par dage.

Operationen
Umiddelbart inden operationen tages der et klinisk foto, og der tegnes på brystet for at markere, hvor operationssnittene skal lægges. I forbindelse med operationen vil du få lagt en kanyle i en blodåre i på håndryggen, og du vil få antibiotika (Zinacef®) igennem kanylen for at forebygge infektion. I forbindelse med operationen vil der i enkelte tilfælde blive lagt et dræn på hver side. Operationen varer ca. 2 timer.

Efter operationen
Efter operationen skal du bære en god støttende sports bh., som skal medbringes. For at opnå det pæneste resultat, skal bh’en anvendes både dag og nat i de efterfølgende 3 måneder. Smerter efter operationen forekommer. Smerterne behandles med paracetamol (fx Panodil, Pinex eller Pamol) 1g x 3-4.
Du vil blive udskrevet næste dag efter morgenstuegang. For at undgå blødning bør du holde dig i ro de første 2-3 dage. Du kan gå i et let brusebad på 2. dagen. Du bør undlade at dyrke sport de første 4 uger. Afhængigt af operationens omfang og karakteren af dit job, skal du regne med at være sygemeldt i 2-3 uger. Trådene fjernes efter 2 til 3 uger hos plastikkirurgen. Du skal komme til kontrol ca. 3 måneder efter operationen, men er naturligvis velkommen til at henvende dig før, hvis der opstår problemer, eller du er i tvivl om noget.
Det anbefales, at du bruger små plastre (Micropore plaster fra 3M) på arrene i 3 måneder, da det giver pænere ar.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle mennesker heler lige pænt. Hvis du har skæmmende ar efter tidligere operationer, er din risiko for at få mindre pæne ar øget. Arrene kan klø og blive tykke og røde, men dette vil gradvist aftage i løbet af måneder, og først efter 1-års tid kan man endeligt vurdere arrene. Det første års tid, og du bør derfor undgå sol og solarium på arrene.

Komplikationer
Blødning i operationsområdet kan forekomme og viser sig ved, at brystet vokser, og bliver ømt og spændt. Sjældent kan der opstå infektion, der oftest viser sig efter 3-5 dage ved feber samt rødme, hævelse og smerter i operationssåret. Hvis der optræder tegn på blødning eller infektion, skal du henvende dig til Privathospitalet Hunderup eller til vagtlægen.
Efter operationen kan der komme nedsat følsomhed i brystvorterne, samt af huden omkring arrene, oftest forbigående. Meget sjældent kan der komme vedvarende nedsat eller manglende følesans af brystvorterne, ligesom det meget sjælden forekommer vævs død af brystvorten eller af huden.
De fleste vil kunne amme efter operationen. Brysterne kan ændre form og størrelse efter amning.

Gå til vores hovedside


Brystrekonstruktion
Kvinder der har fået fjernet et bryst oftest p.g.a. brystkræft eller som ønsker brystet/brysterne fjernet p.g.a. stor risiko for bryst kræft kan tilbydes brystrekonstruktion. Brystrekonstruktion kan laves primært, dvs. i samme operation som brystet fjernes, eller sekundært, dvs. at brystet er fjernet ved en tidligere operation.
På Privathospitalet Hunderup tilbydes der primær og sekundær brystrekonstruktion med ekspander/protese modellen.

Før operationen
Ved forundersøgelsen vil du blive informeret om fordele og ulemper ved operationen samt få foretaget en kort helbredsgennemgang.
I samråd med plastikkirurgen besluttes hvilken størrelse ekspander/protese, der skal anvendes.

Hvad er en ekspander?
En ekspander er en flad protese uden indhold, og som har en ventil, hvor igennem det er muligt at installere saltvand, således at ekspanden kan udvides. Der findes forskellige størrelse og typer af ekspandere. På Privathospitalet Hunderup anvendes kun ekspandere af høj kvalitet. Ekspander mærket er Mentor. (Henvisning til deres hjemme side).

Typer af implantater
Der anvendes forskellige typer at implantater. Implantaterne er dråbe formet og indeholder enten silikone eller saltvand. Silikoneimplantater har været anvendt i mange år, og fordelen ved disse er, at proteserne holder en pæn form og er særdeles holdbare. Videnskabelige undersøgelser har vist, at silikoneimplantater ikke øger risikoen for kræft- eller bindevævssygdomme. Kvinder med kendt bindevævssygdom bør dog, ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinier ikke have implanteret silikoneproteser, men kan i stedet vælge saltvandsproteser. Saltvandsimplantater giver ikke det samme naturlige resultat og føles mere hårde. Desuden har protesen tendens til at folde, hvilket kan mærkes og ses. Saltvandsprotesen er knapt så holdbar og punkterer den, bliver brystet fladt.
Indenfor dråbeformet implantater findes der stor variation, således at implantatet kan tilpasse til den enkelte patient.
Der anvendes på Privathospitalet Hunderup implantater af høj kvalitet af mærkerne Mentor og Eurosilikone. Alle implantater skal skiftes efter 10-15 år.
Patientinfo.pdf

Implantatets placering
Implantatet placeres altid under brystmusklen, det gør proteseovergangen mindre synlig.

Ekspander/protese forløb
I forbindelse med første operation der foregår i fuld bedøvelse og under indlæggelse placeres ekspanderen. Ca. 14 dage efter kommer du til ambulant påfyldningen af ekspanderen. Der efter på fyldes der ca. 1 gang pr. uge indtil der er tilstrækkeligt saltvand i ekspanderen. Derefter skal der gå 2-3 måneder, hvorefter ekspanderen udskiftes til en blivende protese, det foregår i fuld bedøvelse og 1 døgns indlæggelse. Efter nogle måneder kan der laves brystvorte rekonstruktion, og efter yderligere et par måneder foretages der tatovering af brystvorteområdet, begge indgreb foregår ambulant og i lokal bedøvelse.

Forventninger
Det er vigtigt, når man vælger at få foretaget en brystrekonstruktion, at man har en realistisk forventning til resultatet. Det er ikke muligt at lave et bryst der fuldstændig ligner det der er blevet fjernet, eller som ligner det modsildige bryst. Det rekonstruerede bryst ligner et ”ung pige” bryst, det er ikke muligt at lavet ret meget hæng af brystet. Det endelige resultat er også meget afhængig af patientens egen bygning. Man kan forvente at få et bryst hvor det er symmetri med det modsildige bryst når der bæreres en Bh. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lave reduktion/løft af det modsildige bryst (se brystreducerende operation) for at opnå symmetri.

Operationen
Når du skal i fuld narkose, er det vigtigt, at du er fastende. Dette indebærer at du må spise fast føde og drikke mælkeholdige væsker indtil 6 timer før mødetidspunktet. Du må drikke vand, saft, juice samt kaffe eller te uden mælk/ fløde, indtil 2 timer før mødetidspunktet. Under faste perioden må du ikke ryge.
Operationerne foregår i fuld bedøvelse, og du vil inden operationerne komme til at tale med anæstesilægen. I forbindelse med operationerne vil du få lagt en kanyle i en blodåre på håndryggen og vil du få antibiotika (Zinacef®) igennem kanylen for at forebygge infektion.
Umiddelbart inden operationen tages der et klinisk foto, og plastikkirurgen tegner på dig for at markere, hvor operationssnittet skal lægges. Operationerne varer ca. 1 time, hvis der samtidig skal fjernes et eller begge bryster forlænges operations tiden. Du skal som oftest være indlagt et døgn.

Efter operationen
Efter operationen kan du have nogle smerter, du vil få smertestillende medicin under indlæggelsen Efter udskrivelsen er det ofte tilstrækkeligt med paracetamol (fx Panodil, Pinex eller Pamol) 1g x 3-4.
Du vil blive udskrevet næste dag eller næste dag igen efter morgenstuegang. Operationen kræver afhentning, og du bør have en voksen hos dig det første døgn. Ofte er det nødvendigt at få hjælp til at komme i og ud af sengen de første par dage.
For at undgå blødning bør du holde dig i ro de første 2-3 dage. Du må dog gerne taget et let brusebad på 2. dagen. Du bør undlade at dyrke sport de første 3-4 uger. Efter første operation skal du regne med at være sygemeldt i 3-4 uger, lidt afhængig af hvilket job du har. Trådene fjernes efter ca.2 uger hos plastikkirurgen. Se ekspander /protese forløb.
Det anbefales, at du bruger små plastre (Micropore plaster fra 3M) på arrene i 3 måneder, da det giver pænere ar.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle mennesker heler lige pænt. Hvis du har skæmmende ar efter tidligere operationer, er din risiko for at få mindre pæne ar øget. Arrene kan klø og blive tykke og røde, men dette vil gradvist aftage i løbet af måneder, og først efter 1-års tid kan man endeligt vurdere arrene. Det første års tid, bør du undgå sol og solarium på arrene.

Komplikationer
Blødning i operationsområdet kan forekomme og viser sig ved, at brystet vokser, og bliver ømt og spændt. Infektion er sjældent, det viser sig oftest efter 3-5 dage ved feber samt rødme, hævelse og smerter i operationssåret. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne ekspanderen/protesen, og man skal herefter vente 3-6 måneder, før en ny ekspander/protese kan implanteres. Hvis der optræder tegn på blødning eller infektion, skal du henvende dig til Privathospitalet Hunderup eller til vagtlægen.
Der kan komme forbigående nedsat følsomhed af huden omkring arrene.
Kroppen vil opfatte implantatet som et fremmedlegeme og forsøge at afgrænse det med bindevæv/arvæv, hvilket medfører, at der kommer en tynd kapsel rundt om implantatet. Nogle få procent af patienterne får kapsel skrumpning, brystet bliver hårdt, rykker opad og kan gøre ondt. Man kender ikke årsagen til kapselskrumpningen og har ikke mulighed for at forebygge tilstanden. Risikoen for kapselskrumpningen er ikke afhængig at typen af implantatet. Opstår kapselskrumpning kan den behandles, men det vil være nødvendigt med en ny operation, hvor kapslen spaltes.

Gå til vores hovedside


Reduktion af de små skamlæber
De små skamlæber kan være for store, hvilket er medfødt. Det kan være fysisk generende.
De fysiske gener består i smerter og ubehag i forbindelse med samleje, idet skamlæberne kan blive ført med op i skeden. Der kan også være ubehag i forbindelse med f.eks. cykling, hvor skamlæberne kan komme i klemme.
I Danmark kan der ikke tilbydes operation på psykisk indikation, da det er ulovligt.

Operationen
Operationen udføres ambulant og i lokalbedøvelse.
De små skamlæber reduceres således, at de får samme længde eller bliver lidt mindre end de store skamlæber.

Efter operationen
Efter operationen kan der være lidt blødning og hævelse fra operations området. Det tilrådes at anvende et almindeligt menstruationsbind.
Der tilrådes flere gange daglig overbrusning af operationsområdet, specielt efter toilet besøg. Smerter efter operationen kan behandles med tablet Pamol (Pinex, Paracetamol, Panodil) 2 tabletter á 500 mg 3-4 gange daglig.
Der kan forventes svie ved vandladning nogle dage efter operationen.
Undgå belastning af operations området herunder cykling og samleje i 2 uger efter operationen.

Komplikationer
Der er ved enhver operation, risiko for infektion og blødning. Syningen springe op, hvis man belaster området for tidligt.
Der kan de første uger efter operationen være føleforstyrrelse sv.t. skamlæberne. Følesansen vil sædvanligvis normalisere sig.

Gå til vores hovedside


Fedtsugning
Fedtsugning er ikke en behandling af overvægt, men derimod et middel til at fjerne afgrænsede fedtdepoter lokaliseret til nogle karakteristiske steder på kroppen. Det drejer sig typisk om fedtdepoter på mave, yder- og indersiden af lårene, flankerne, indersiden af knæene samt under hagen.

Før operation
Ved forundersøgelsen vil du blive informeret om fordele og ulemper ved operationen. Der aftales hvilket/hvilke områder der skal fedtsuges. Ved fedtsugning indføres der en kanylen igennem nogle små åbninger i huden. Du vil sammen med plastikkirurgen være med til at bestemme, hvor disse åbninger placeres. Som regel er det muligt at placere åbningerne, således at arrene ikke skæmmer.
Du må ikke indtage acetylsalisylsyre-holdig eller blodfortyndende medicin 1 uger før og 1 uge efter operationen på grund af blødningsrisiko. Rygning bør undgås 2 uger før og 2 uge efter operationen, for at opnå den bedst mulige heling.
Operationen foregår enten i rus eller fuld bedøvelse. Du vil inden operation komme til at tale med en anæstesilægen
Når du skal i fuld nakose eller rus er det vigtigt, at du er fastende. Dette indebærer at du må spise fast føde og drikke mælkeholdige væsker indtil 6 timer før mødetidspunktet. Du må drikke vand, saft, juice samt kaffe eller te uden mælk/fløde, indtil 2 timer før mødetidspunktet. I faste perioden må du heller ikke ryge.

Operationen
Umiddelbart inden operationen tages der et klinisk foto, og de områder der skal fedtsuges optegnes. Operationen foregår i fuld bedøvelse/rus eller ved mindre områder i lokalbedøvelse. Operationen varer 1 - 2 timer. Ved operationens afslutning vil du blive udstyret med en stramtsiddende bandage. Ved fedtsugning af større områder kan der være behov for indlæggelse i et døgn.

Efter operationen
Du skal møde til trådfjernelse ca. 10-12 dage efter operationen. Der tilrådes sygemelding 1- 7 dage. Vi anbefaler at du anvender den stramtsiddende bandage i mindst 3 uger efter operationen. Vi anbefaler ligeledes, at du masserer de behandlede områder daglig i 3-6 måneder efter operationen, især hvis der er uregelmæssigheder i huden. Man har sjældent smerter efter operationen, men ømhed svarende til de behandlede områder er almindeligt. Smertestillende medicin i form af paracetamol ( fx panodil,pinex eller pamol) 1g x 3-4 vil ofte være tilstrækkelig.
Du vil blive tilbudt en afsluttende kontrol ca. 3 måneder efter operationen, men ved problemer er du selvfølgelig altid velkommen til at henvende dig.

Komplikationer
Fedtsugning er ligesom enhver anden operation forbundet med risiko for komplikationer. Det drejer sig om blødning og infektion efter operationen. Disse komplikationer er sjældne, og kan behandles. Efter fedtsugningen kan der forekomme mindre uregelmæssigheder i huden, ligesom huden især hos ældre patienter kan blive løs og rynket. Skulle der efter behandlingen forekomme større uregelmæssigheder i huden, som kræver yderligere behandling vil dette selvfølgelig blive foretaget uden beregning. Der kan endvidere forekomme nedsat følsomhed af huden, ofte forbigående, således at følsomheden bliver normal igen.

Gå til vores hovedside


Overskydende hud/fedt mave - Abdomen pendens
Personer med løs hud og overskydende fedt svarende til maven kan hjælpes med en operation hvor den overskydende hud med underliggende fedt fjernes. Abdomen pendens ses ofte efter større vægttab, eller efter graviditet.

Før operationen
Ved forundersøgelsen vil du blive informeret om fordele og ulemper ved operationen samt få foretaget en kort helbredsgennemgang.
Du vil blive informeret om arrenes placering nedad til på mave (bikinisnit) samt omkring maven. Hos enkelte kan det være nødvendigt, at kombinere med en liposuction (fedtsugning) for at opnå det bedst mulige resultat. Som regel bliver disse ar pæne og efter 6-12 måneder modner arrene og bliver mindre synlige. Følesansen i huden omkring arret vil ofte være nedsat i en periode efter operationen, og hos nogle kan dette blive permanent.
Du må ikke indtage acetylsalicylsyreholdig eller blodfortyndende medicin 1 uger før og 1 uge efter operationen på grund af blødningsrisiko.
Rygning bør undgås 2 uger før og 2 uger efter operationen, for ikke at nedsætte ilt forsyningen til den underminerede hud. Nedsættes ilt forsyningen til vævet, øges risikoen for komplikationer i form blødning, infektion og grimme ar.
Operationen foregår som oftest i fuld bedøvelse, og du vil inden operationen komme til at tale med anæstesilægen. Operationen kræver indlæggelse 1 døgn.
Når du skal i fuld narkose, er det vigtigt, at du er fastende. Dette indebærer at du må spise fast føde og drikke mælkeholdige væsker indtil 6 timer før mødetidspunktet. Du må drikke vand, saft, juice samt kaffe eller te uden mælk/ fløde, indtil 2 timer før mødetidspunktet. I faste perioden må du ikke ryge.
Operationen kræver afhentning, og du bør have en voksen hos dig det første døgn. Ofte er det nødvendigt at få hjælp til at komme i og ud af sengen de første par dage.

Operationen
Umiddelbart inden operationen tages der et klinisk foto, og der tegnes på maven for at markere, hvor operationssnittene skal lægges. I forbindelse med operationen vil du få lagt en kanyle i en blodåre i på håndryggen, og du få antibiotika (Zinacef®) igennem kanylen for at forebygge infektion. I forbindelse med operationen vil der oftest blive lagt dræn, der fjernes næste dag. Operationen varer fra 1-2 timer, afhængig af hvor meget hud der skal fjernes.

Efter operationen.
Smerter efter operationen forekommer. Smerterne behandles med paracetamol (fx Panodil, Pinex eller Pamol) 1g x 3-4.
Du vil blive udskrevet næste dag efter morgenstuegang. For at undgå blødning bør du holde dig i ro de første 2-3 dage. Du kan gå i et let brusebad på 2. dagen. Du bør undlade at dyrke sport de første 4 uger. Afhængigt af operationens omfang og karakteren af dit job, skal du regne med at være sygemeldt i 1-2 uger. Trådene fjernes efter 2 til 3 uger hos plastikkirurgen. Du skal komme til kontrol ca. 3 måneder efter operationen, men er naturligvis velkommen til at henvende dig før, hvis der opstår problemer, eller du er i tvivl om noget.
Det anbefales, at du bruger små plastre (Micropore plaster fra 3M) på arrene i 3 måneder, da det giver pænere ar.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle mennesker heler lige pænt. Hvis du har skæmmende ar efter tidligere operationer, er din risiko for at få mindre pæne ar øget. Arrene kan klø og blive tykke og røde, men dette vil gradvist aftage i løbet af måneder, og først efter 1-års tid kan man endeligt vurdere arrene. Det første års tid, bør du undgå sol og solarium på arrene.

Komplikationer
Blødning i operationsområdet kan forekomme og viser sig ved, at det opererede område hæver op, og bliver ømt og spændt. Sjældent kan der opstå infektion, der oftest viser sig efter 3-5 dage ved feber samt rødme, hævelse og smerter i operationssåret. Hvis der optræder tegn på blødning eller infektion, skal du henvende dig til Privathospitalet Hunderup eller til vagtlægen.
Efter operationen kan der komme nedsat følsomhed i huden omkring arrene, oftest forbigående. Meget sjældent kan der komme vedvarende nedsat eller manglende følesans af huden, sjældent kan der forekomme vævs død af et mindre område af den underminerede hud.

Gå til vores hovedside


Overskydende hud – overarme /lår
Personer med løs hud svarende til overarme eller lår kan hjælpes med en operation hvor den overskydende hud med underliggende fedt fjernes.

Før operationen
Ved forundersøgelsen vil du blive informeret om fordele og ulemper ved operationen samt få foretaget en kort helbredsgennemgang.
Årsagen til løs hud er ofte aldersbetinget slaphed af huden eller et større vægttab. Du vil blive informeret om arrenes placering enten på indersiden af overarmene eller lårene. Hos enkelte kan det være nødvendigt, at kombinere med en liposuction (fedtsugning) for at opnå det bedst mulige resultat. Dette kan nogle gange gøres samtidigt med hud reduktionen, men i nogle tilfælde må det gøres som en selvstændig operation på et senere tidspunkt. Der vil altid være ar dannelse. Som regel bliver disse ar pæne og efter 6-12 måneder modner arrene og bliver mindre synlige. Følesansen i huden omkring arret vil ofte være nedsat i en periode efter operationen, og hos nogle kan dette blive permanent.
Du må ikke indtage acetylsalicylsyreholdig eller blodfortyndende medicin 1 uger før og 1 uge efter operationen på grund af blødningsrisiko.
Rygning bør undgås 2 uger før og 2 uger efter operationen, for ikke at nedsætte ilt forsyningen til den underminerede hud. Nedsættes ilt forsyningen til vævet, øges risikoen for komplikationer i form blødning, infektion, grimme ar og vævsdød.
Operationen foregår som oftest i fuld bedøvelse, og du vil inden operationen komme til at tale med anæstesilægen. Operationen kræver indlæggelse 1 døgn.
Når du skal i fuld narkose, er det vigtigt, at du er fastende. Dette indebærer at du må spise fast føde og drikke mælkeholdige væsker indtil 6 timer før mødetidspunktet. Du må drikke vand, saft, juice samt kaffe eller te uden mælk/ fløde, indtil 2 timer før mødetidspunktet. I faste perioden må du ikke ryge.
Operationen kræver afhentning, og du bør have en voksen hos dig det første døgn. Ofte er det nødvendigt at få hjælp til at komme i og ud af sengen de første par dage.

Operationen
Umiddelbart inden operationen tages der et klinisk foto, og der tegnes på enten overarme eller lår for at markere, hvor operationssnittene skal lægges. I forbindelse med operationen vil du få lagt en kanyle i en blodåre i på håndryggen, og du få antibiotika (Zinacef®) igennem kanylen for at forebygge infektion. I forbindelse med operationen vil der i enkelte tilfælde blive lagt et dræn på hver side. Operationen varer fra 1-2 timer, afhængig af hvor meget hud der skal fjernes.

Efter operationen.
Smerter efter operationen forekommer. Smerterne behandles med paracetamol (fx Panodil, Pinex eller Pamol) 1g x 3-4.
Du vil blive udskrevet næste dag efter morgenstuegang. For at undgå blødning bør du holde dig i ro de første 2-3 dage. Du kan gå i et let brusebad på 2. dagen. Du bør undlade at dyrke sport de første 4 uger. Afhængigt af operationens omfang og karakteren af dit job, skal du regne med at være sygemeldt i 1-2 uger. Trådene fjernes efter 2 til 3 uger hos plastikkirurgen. Du skal komme til kontrol ca. 3 måneder efter operationen, men er naturligvis velkommen til at henvende dig før, hvis der opstår problemer, eller du er i tvivl om noget.
Det anbefales, at du bruger små plastre (Micropore plaster fra 3M) på arrene i 3 måneder, da det giver pænere ar.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle mennesker heler lige pænt. Hvis du har skæmmende ar efter tidligere operationer, er din risiko for at få mindre pæne ar øget. Arrene kan klø og blive tykke og røde, men dette vil gradvist aftage i løbet af måneder, og først efter 1-års tid kan man endeligt vurdere arrene. Det første års tid, bør du undgå sol og solarium på arrene.

Komplikationer
Blødning i operationsområdet kan forekomme og viser sig ved, at det opererede område hæver op, og bliver ømt og spændt. Sjældent kan der opstå infektion, der oftest viser sig efter 3-5 dage ved feber samt rødme, hævelse og smerter i operationssåret. Hvis der optræder tegn på blødning eller infektion, skal du henvende dig til Privathospitalet Hunderup eller til vagtlægen.
Efter operationen kan der komme nedsat følsomhed i huden omkring arrene, oftest forbigående. Meget sjældent kan der komme vedvarende nedsat eller manglende følesans af huden, sjældent kan der forekomme vævs død af et mindre område af den underminerede hud.
Hævelse af arme eller ben forekommer ofte som et forbigående fænomen umiddelbart efter operationen. I meget sjældne tilfælde ses vedvarende hævelse (ødem) formentlig på grund af en påvirket lymfe-drænage.
Gå til vores hovedside